Udvidet helbredstillæg fra kommunen

Er du pensionist eller førtidspensionist tilkendt førtidspension før 2003, kan du gennem din kommune søge om udvidet helbredstillæg til fodbehandling jf. reglerne i Pensionsloven. Det er vigtigt, at du søger om tilskud, inden du får udført behandlingen.

Har du fået bevilliget udvidet helbredstillæg til fodbehandling, kan du få dækket op til 85% af udgiften. Bemærk, at helbredstillægget er indkomstbestemt.

Kontakt din kommunes Borgerservice for yderligere information. Se også borger.dk.

Kommunen kan have indgået en prisaftale med bestemte behandlere. Det betyder imidlertid ikke, at du skal benytte netop den behandler – dit tillæg beregnes ud fra beløbet i prisaftalen.