Sådan plejer du dine fødder
Skyl, tør og smør dine fødder hver dag, og du er kommet langt. Her er flere gode råd:
- Vask fødderne dagligt og tør dem grundigt, især mellem tæerne.
- Smør fødderne med en god fodcreme (undgå creme mellem tæerne hvis du er generet af svamp).
- Klip neglene lige over – ikke for kort og ikke rundt i hjørnerne.
- Brug rene strømper hver dag og skift dem hvis de bliver fugtige.
- Vælg sko der passer i længde og bredde og har god plads til tæerne.
- Undgå at gå barfodet på hårde gulve i længere tid, hvis du har problemer.
- Kontakt fodterapeuten ved begyndende problemer – jo før, jo bedre.