Sådan vælger du sko

Hvad er et par gode sko? Det er individuelt, men der findes en række grundregler for godt fodtøj:

  • Skoene skal have tilstrækkelig længde og bredde – der skal være ca. 1 cm ekstra plads foran den længste tå.
  • Hælkappen skal sidde stabilt omkring hælen.
  • Sålen skal være fleksibel der hvor foden bøjer, men stabil midt under foden.
  • Undgå for høje hæle og for spidse snuder i hverdagen.
  • Prøv sko sent på dagen, hvor fødderne er lidt større.
  • Tag den type strømper på, som du normalt bruger til de pågældende sko.

Fodterapeuten kan vejlede dig individuelt og eventuelt anbefale indlæg, der gør dine sko endnu bedre.